Overvågningsprogrammer

DK-VET udfører en række overvågningsprogrammer for husdyrsygdomme under den veterinære myndighedsaftale.

De overvågningsprogrammer, DK-VET udfører, aftales årligt med Fødevarestyrelsen. Bemærk at overvågningsprogrammer for fiskesygdomme varetages af DTU Aqua.

Herunder kan du læse mere om udvalgte overvågningsprogrammer, der varetages af DK-VET.

Abortmateriale fra kvæg

Formålet med kvægabortpakken er at bestyrke den fortsatte frihed for brucellose hos kvæg i Danmark. Samtidig undersøges materialet for Bovin Virus Diarre, neosporose og for svampe samt ved en mikrobiomundersøgelse for om muligt at opdage emerging diseases som årsag til abort hos kvæg.

Prøvemateriale

Abortmaterialet skal omfatte

  • Hele fostre

  • Hele placenta eller stykker heraf og

  • Ustabiliseret blodprøve fra moderkoen

Undersøgelser

DK-VET udfører følgende undersøgelser på materialet fra kalvefostre: Obduktion, udtagning af organer og formalinfiksering, specifik dyrkning for Brucella spp. og generel bakteriologisk undersøgelse, samt histologisk undersøgelse, inkl. undersøgelse for neosporose og svampe.

På en blodprøve fra moderdyret foretages serologisk undersøgelse for BVD antistoffer.

Disse undersøgelser betales af Fødevarestyrelsen.

I tillæg vil prøverne benyttes til en mikrobiomundersøgelse, hvor forskellige infektiøse agens kan identificeres baseret på deres genetiske signatur. Resultaterne fra mikrobiomundersøgelserne vil indgå i en samlet evaluering mht. at forbedre den fremtidige abortdiagnostik og vil ikke besvares til kunderne i 2020. Hvis mikrobiomundersøgelserne mod forventning skulle give mistanke om tilstedeværelse af anmeldepligtige sygdomme, vil indsender blive kontaktet af Fødevarestyrelsen.

Såfremt ejer ønsker undersøgelse for en eller flere af følgende agens: Coxiella burnetii, Schmallenberg virus og Leptospira spp., skal dette fremgå af rekvisitionsblanketten. Undersøgelse for disse agens sker for ejers egen regning.

Hvem kan indsende prøver

Praktiserende dyrlæger. Der kan maksimalt indsendes 5 gange pr. år fra samme CHR-nummer. Dyrlæger kan afsende abortmaterialet til undersøgelse fra mandag til torsdag.

Kontakt ved indsendelse

Patologivagten på telefon 9350 9280 (kl. 8.00-16.00) eller e-mail: kupat@sund.ku.dk

Labels til mærkning af forsendelse

Kan printes til labels i størrelse: B: 199,6 mm x H: 143,5 mm x 2 stk.

Rekvisitionsblanket

Fugleinfluenza virus, overvågning i vilde fugle

Aviær influenza, der også kaldes fugleinfluenza, er en smitsom virusinfektion, der kan ramme alle fuglearter. Infektionen forårsages af influenza A virus. Vilde vandfugle menes at udgøre det naturlige reservoir for influenza A virus. Virus klassificeres ud fra deres H og N overfladeproteiner. Der kendes 16 forskellige H subtyper og 9 forskellige N subtyper i fugle, og disse danner baggrund for navngivning af influenzavirus, fx H5N1, H6N4, H7N7 osv. Aviære influenzavirus klassificeres yderligere som lavpatogene eller højpatogene på baggrund af deres patogene egenskaber i kyllinger. Der kendes kun højpatogene influenzavirus med subtyperne H5 og H7. Lavpatogene fugleinfluenzavirus er endemisk forekommende i vilde fugle, mens højpatogene fugleinfluenzavirus ikke er normalt forekommende i Danmark.

Influenza A virus kan også smitte mennesker, grise, heste, mink og flere andre pattedyr. Læs mere om Aviær-influenza.

DK-VET udfører overvågning af fugleinfluenzavirus (aviære influenzavirus) i vilde fugle for at sikre en tidlig varsling af højpatogen fugleinfluenza og for at få information om de lavpatogene virus i den danske vilde fauna. 

Passiv overvågning i døde vilde fugle

Den passive overvågning af fugleinfluenzavirus i døde vilde fugle udføres på foranledning af Fødevarestyrelsen i medfør af Kommissionens afgørelse af 25. juni 2010 (2010/367/EU). Formålet er at sikre en tidlig varsling af højpatogen fugleinfluenza i Danmark.

Fund af døde vilde vandfugle, rovfugle og kragefugle kan meldes til Fødevarestyrelsen, som varetager prøveindsamlingen, se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Laboratorieundersøgelserne udføres af DK-VET.

Resultater af overvågningen er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Aktiv overvågning i levende vilde fugle

Der udføres en national aktiv overvågning for fugleinfluenzavirus i raske vilde fugle. Overvågningen udføres af DK-VET i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum.

Formålet er at overvåge forekomsten af fugleinfluenzavirus varianter af primært de lavpatogene H5 og H7 subtyper. Resultaterne bidrager til forståelsen af epidemiologien af lavpatogene fugleinfluenzavirus i Danmark og giver værdifuld information om de virus, der potentielt kan true danske fjerkræbesætninger.

Resultater

Resultater af overvågningen beskrives i årsrapporter:

Kontakt

Influenza virus, overvågning i svin

DK-VET udfører en systematisk prospektiv overvågning af cirkulerende influenzavirus i danske svin. Det overordnede formål er at overvåge hvilke influenzavirus subtyper og stammer, der cirkulerer blandt danske svin, samt at kortlægge sygdomsårsager i svinepopulationen, med henblik på at sikre det strategiske mål at mindske antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger. Resultaterne anvendes til at belyse en række veterinære og zoonotiske aspekter.

Veterinære aspekter

  1. Opnå en bedre forståelse af den komplekse epidemiologi af svineinfluenzavirus under danske forhold.
  2. Muliggøre en tidlig etablering af virus stocks til hurtig produktion af vacciner mod nye virus subtyper, der giver forøget sygdom i svin.
  3. Sikre at de anvendte diagnostiske tests fanger alle kendte svineinfluenzavirus stammer.
  4. At kunne dokumentere, specielt overfor eksportmarkeder, hvilke svineinfluenzavirus stammer, der er til stede i Danmark. Dette er specielt relevant i de tilfælde, hvor nye virus opdages i svin andre steder i verden/Europa.
  5. Bidrage til at der opnås et fælles europæisk overblik over cirkulerende influenzavirus i svin.

Zoonotiske aspekter

  1. Tidlig påvisning af molekylære markører, der indikerer øget risiko for human smitte.
  2. Tidlig påvisning af virus, som indeholder genetiske markører, der indikerer at de er resistente overfor antivirale midler.
  3. Identifikation af genetiske ændringer i cirkulerende influenzavirus øger muligheden for at forberede effektive diagnostiske tests og beskyttende vacciner, hvis der sker smitte til mennesker.

Overvågningen udføres på prøver fra svinebesætninger i Danmark, der er indsendt til diagnostisk undersøgelse for influenzavirus på DTU og SSI. Den indledende screening for influenzavirus afholdes af indsender.

Overvågningen omfatter

  1. Test af influenzavirus positive prøver for pandemisk H1 influenza A virus (H1pdm09 variant). Udføres og rapporteres løbende til indsender.
  2. Subtypning og genetisk karakterisering af virus i udvalgte prøver. Rapporteres i kvartals- og årsrapporter.

Resultater

Resultater af overvågningen beskrives i kvartals- og årsrapporter:

Graf - Fordeling af influenza A subtyper i procent af de subtypede indsendelser af prøver fra svin (kilde: Slutrapport 2019, Overvågning af influenza A virus i svin). 

Fordeling af influenza A subtyper i procent af de subtypede indsendelser af prøver fra svin (kilde: Slutrapport 2019, Overvågning af influenza A virus i svin).

Kontakt

Pelsdyrsygdomme

Formålet med pelsdyr overvågningspakken er at forbedre kendskabet til forekomst og betydning af sygdomme på pelsdyrfarme. DK-VET udfører undersøgelser efter laboratoriets vurdering, herunder sektion, udtagning af organer og formalinfiksering, specifik dyrkning, generel bakteriologisk undersøgelse, samt histologisk undersøgelse. Hvis det på baggrund af patologiske fund vurderes relevant, udføres påvisning af udvalgte specifikke agens, der er forbundet med sygdom hos pelsdyr. Såfremt ejer ønsker undersøgelse for parasitter eller botulismetoksin skal dette fremgå af rekvisitionsblanketten. Undersøgelse for disse agens sker for ejers egen regning.

Prøvemateriale

En mink overvågningspakke omfatter indsendelser af 1-5 kadavere af mink eller chinchilla.

Hvem kan indsende prøver

Praktiserende dyrlæger.

Kontakt ved indsendelse

Patologivagten på telefon 9350 9280 (kl. 8.00-16.00) eller e-mail: kupat@sund.ku.dk.

Labels til mærkning af forsendelse

Kan printes til labels i størrelse: B: 199,6 mm x H: 143,5 mm x 2 stk.

Rekvisitionsblanket

TSE-sygdomme hos pattedyr

TSE (Transmissible Spongiforme Encefalopatier) er en fællesbetegnelse for flere sygdomme, som rammer får, geder og kvæg. Hos kvæg kaldes sygdommen BSE (kogalskab); hos får og geder kaldes den scrapie (klassisk og atypisk scrapie).

Bovin spongiform encefalopati (BSE) er en sygdom hos kvæg ældre end 20 måneder, der skyldes infektion med et abnormt prionprotein. I Danmark er der fundet i alt 18 tilfælde af BSE i danskfødte kreaturer. Tre af disse er eksporteret og fundet i henholdsvis Portugal og Italien. 15 af disse fund er konfirmeret efter et positivt resultat ved hurtigtestning, mens 3 fund er fra klinisk mistænkte dyr. Et enkelt fund fra 2004 blev karakteriseret som atypisk BSE. Det seneste tilfælde (en 14 år gammel ko) er fundet i november 2009.

Scrapie (klassisk og atypisk scrapie) som kan forekomme hos får og geder har mange fælles træk med BSE (kogalskab), men er ikke en zoonose. Klassisk scrapie er en smitsom sygdom, der smitter fra dyr til dyr, men der er aldrig påvist smitte til mennesker. Atypisk scrapie opstår sandsynligvis ved mutation hos de enkelte dyr, men smitter ikke til andre dyr. Klassisk scrapie er aldrig konstateret i Danmark, men der er fundet enkelte tilfælde af atypisk scrapie.

Prøvemateriale

Hovedet fra klinisk mistænkte dyr (kvæg, får eller geder) skal indsendes uåbnet og snarest efter dyrets død. Aflivning bør foretages medicinsk. Gennemsavning af hovedet i midtlinjen må ikke anvendes. Hovedet må ikke nedfryses. Klinisk mistanke om BSE skal anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Hvem kan indsende prøver

Fødevarestyrelsen.

Kontakt ved indsendelse

Patologivagten på telefon 9350 9280 (kl. 8.00-16.00) eller e-mail: kupat@sund.ku.dk.

Labels til mærkning af forsendelse

Kan printes til labels i størrelse: B: 199,6 mm x H: 143,5 mm x 2 stk.

Rekvisitionsblanket

Vektorovervågning

KU SUND overvåger forekomsten af stikmyg, mitter, flåter og klæger i forskellige områder af Danmark. Disse blodsugende dyr kan være vektorer for smitte med sygdomsfremkaldende bakterier, parasitter og virus som fx Borrelia, TBE, hunde-babesiose, West Nile virus, Dengue feber, Dirofilarier, Bluetongue, Schmallenberg, Lumpy skin disease, infektiøs hesteanaemi m.fl.). Stikmyg og mitter kan også være en plage for både mennesker og husdyr i perioder hvor populationerne topper. Overvågning omfatter også fri-testning af Danmark for invasive eksotiske myg og flåter.

Resultater

Se resultater af vektorovervågningen, hvor vektordensiteter præsenteres løbende i sommerhalvåret.

Kontakt

West Nile Virus, overvågning i fugle og myg i Danmark

West Nile Fever (WNF) er en vektorbåren sygdom som forårsages af infektion med West Nile Virus (WNV). Den naturlige vært er vilde fugle. WNV overlever i naturen i en livscyklus mellem de vilde fugle (vært) og stikmyg (vektor).

I områder med ny-introduktion af WNV observeres flokdødelighed blandt vilde fugle særligt spurvefuglearter, ofte solsorte. Herudover ses sporadiske tilfælde af WNF blandt heste og mennesker, i nogle tilfælde (ca. 10% for heste og 1% for mennesker) udvikles kliniske symptomer i form af centralnervøse forstyrrelser som følge af betændelse i hjerne og rygmarv. Heste og mennesker kan ikke viderebringe smitte.

Spredning af WNV sker i forbindelse med myggesæsonen (via myggestik) og de fleste infektioner blandt heste og mennesker ses fra juli til september.

I Sydeuropa har WNF tilfælde været i kraftig stigning de seneste år. Samtidig er der sket en markant spredning af virus nordpå. I Tyskland er der i 2019 rapporteret WNF tilfælde i såvel fugle, som heste og mennesker.

Overvågning

Danmark har siden 2011 udført overvågning for WNV. Overvågningen udføres af DK-VET i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Ringmærkningscentralen under Statens Naturhistoriske Museum (KU).

Overvågningsprogrammet anvender materiale fra andre overvågningsprogrammer samt blod fra trækfugle udtaget i forbindelse med ringmærkning.

Den nationale overvågning fokuserer på undersøgelse af relevant materiale fra vært og vektor-populationen i Danmark. Der undersøges for virus i fugle og myg og antistoffer i fugle. Herudover undersøges også for usutuvirus (USUV), et virus i familie med WNV, der har samme livscyklus, vært/vektor specificitet og giver de samme kliniske symptomer.

Passiv overvågning i døde vilde fugle har fokus på arter som er særligt følsomme for WNV. Der undersøges primært rovfugle, kragefugle, spurvefugle (inkl. solsorte) og ugler. Fuglene udvælges fra aviær influenza overvågning og fra faldvildtprogrammet (Vildtsundhed/DTU).

Aktiv overvågning foretages via blodprøver fra udegående fjerkræ (ænder, gæs, fasaner, agerhøns, kyllinger) og fra mellem-/langdistance trækkende spurvefuglearter der ankommer til Danmark efter overvintring i Afrika eller ved Middelhavet.

Overvågning i myg foretages via undersøgelse af stikmyg indsamlet i løbet af myggesæsonen i vektorovervågningsprogrammet.

Det nationale overvågningsprogram evalueres på årsbasis og tilpasses i forhold til den aktuelle udbrudssituation på europæisk plan.

Resultater

Overvågning for WNV har gennem de seneste 9 år vist at udegående fjerkræ og stikmyg i Danmark er fri for WNV/USUV. Blandt trækfugle, som kommer til Danmark fra syd er 1-6% positive i test for antistoffer. Døde vilde fugle undersøgt for WNV/USUV er negative.

Kontakt