Forsendelse

Her kan du se, hvilken adresse din prøve skal sendes til, og om din prøve skal varsles til laboratoriet.

Labels til mærkning af forsendelse

Kan printes til labels i størrelse: B: 199,6 mm x H: 143,5 mm x 2 stk.

Alle prøver skal være emballeret i henhold til gældende regler. Læs mere om Emballering.

Blod-, fæces-, serumprøver o.lign. adresseres til:

Veterinær Diagnostik
Statens Serum Institut
PDC Bygning 85
Artillerivej 5
2300 København S

Ved aflevering via kurer skal man være opmærksom på, at adressen angives som Ørestads Boulevard 5 på mange GPS-systemer.

Kadavere og hele organer adresseres til:

Sektion for Patobiologi
Sektionsstuen
Københavns Universitet
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Ridebanevej 3
1870 Frederiksberg C

Indsendelse af kadavere til den virologiske overvågning af fjervildtopdræts og for fugleinfluenza (aviær influenza)

  • Prøverne sendes til KU-adressen. Anvend KU pakkelabel.
  • Disse prøver skal ikke varsles inden indsendelse.

Mærkning

  • Pakker med opdrætsfugle til overvågning mærkes ”Opdrætsfugle – overvågning”

Varsling af prøver

Indsendelser af mistankeprøver for anmeldepligtige sygdomme på liste 2 i Listebekendtgørelsen, med undtagelse af PRRS, skal varsles inden indsendelse.

  • Indsendelse af prøver bestående af blod-, fæces-, små organstykker og svaberprøver, varsles til Callcentret på SSI på telefon 3268 8600 (mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 8.00-15.30, fredag kl. 8.00-15.00). Mistanke om salmonellose og anmeldepligtige parasitsygdomme varsles på e-mail til VetBaktPara@ssi.dk.
  • Indsendelse af kadavere og organer (informer om prøveantal og forventet leveringstidspunkt), varsles til patologivagten på KU på telefon 9350 9280 mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag 8.00-15.00. Uden for dette tidsrum varsles prøver på kupat@sund.ku.dk. Mailen læses i åbningstiden.
  • Aflevering af prøver på KU efter kl. 16.00 varsles til patologivagten på telefon 9350 9280 (mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag 8.00-15.00 kl. 8.00-16.00), da chaufføren skal have en kode til afleveringsboksen.

Mærkning

  • Pakker til KU med kadavere mistænkt for anmeldepligtig sygdom mærkes “Mistanke”. Anvend KU pakkelabel.
  • Pakker til SSI mærkes med relevant oplysning jf. afkrydsningsmuligheder på pakkelabel. Anvend SSI pakkelabel

Transportordning

Bestil afhentning af prøver her.

Temaer