Shamonda virus (SHAV) er et orthobunyavirus der primært inficerer drøvtyggere som kvæg, får, geder og alpakaer, samt heste. Der findes pt. to varianter i Europa: Shamonda virus Europe 1 (SHAV-EU1), der er påvist i kvæg, får, geder, heste og alpaka og Shamonda virus Europe 2 (SHAV-EU2), der indtil videre udelukkende er påvist i kvæg. Sygdommen er vektorbåren, og overføres primært af mitter.
Hos kvæg, får, geder og alpaka ses der forbigående uspecifik sygdom med bl.a. feber, diarré samt nedsat appetit og mælkeydelse. Infektion hos drægtige drøvtyggere kan resultere i aborter, svagfødt/dødfødt afkom, samt afkom med misdannelser.
Hos heste ses neurologiske symptomer.
Sygdommen er ikke anmeldepligtig i Danmark.