Mycoplasma gallisepticum (MG): Høns, kalkuner, fasaner og agerhøns er naturlige værter for infektionen, som forløber med mest udtalt klinisk sygdom i unge eller stressede individer. Infektionen er påvist i andre fuglearter efter kontakt med smittede høns. Det er derimod mere uklart, hvorledes infektionen optræder i vilde fugle.
MG overføres både vertikalt og horisontalt. Smitte via rugeæg forekommer i både høns og kalkuner og medfører fosterdød i et omfang, som varierer med stammens virulens. I fjerkræflokkene spredes infektionen horisontalt som følge af kontaktsmitte. Smitteudskillelse sker fra respirationsvejene og er størst i akutte faser af infektionen. Smittespredningen afhænger af produktionsforholdene i de enkelte flokke. I nogle situationer kan selv mindre barrierer hindre spredning på en ejendom. Indgangsporten for infektionen er respirationvejenes slimhinder.
Manifestationen af kliniske symptomer er meget varierende, spændende fra symptomløs infektion til mere alvorlig sygdom. Generelt er de kliniske symptomer relateret til respirationsvejene i form af respirationsbesvær, excessivt respiratorisk udflåd, conjunctivitis, nysen og sinuitis. Fuglene får ofte tilsmudsede vingefjer, idet de forsøger at fjerne udflåd fra respirationsvejene.
De patologiske forandringer varierer i en grad tilsvarende symptombilledet. Makroskopiske forandringer kan være helt fraværende, men vil i øvrigt svare til symptombilledet med kataralsk inflammation med mukøst eksudat i øvre luftveje og ødematøse luftsække. Infektionen kompliceres ofte af sekundære infektioner, fx E. coli, og dette vil præge både kliniske symptomer og patologiske forandringer.
MG er følsom for almindelige desinfektionsmidler, ekstremt pH, detergenter og responderer på behandling med en række antibiotika.
Mycoplasma meleagridis (MM): I produktionsfjerkræ kendes indtil nu kun infektioner i kalkuner. Tilsvarende MG forekommer både vertikal og horisontal smitte for MM. Endvidere kan infektionen lokalisere sig i både hanlige og hunlige kønsorganer og venerisk smitte forekommer som en vigtig transmissionsvej. MM kan overføres ved kunstig insemination. Unge dyr smittes enten kongenitalt fra forældre eller horisontalt via respirationsvejene. Voksne dyr viser ikke kliniske symptomer, men der kan observeres reduceret klækning af rugeæg. I yngre dyr kan ses reduceret vækst og abnormiteter i knogler i form af osteodystrofi med bøjning og torsion af tarsus-metatarsus og abnorme cervikalhvirvler. Der kan ses pjusket fjerdragt og luftsækbetændelse.
MM er følsom for almindelige desinfektionsmidler, ekstremt pH, detergenter og responderer på behandling med en række antibiotika.
Pga. det ukarakteristiske symptombillede er der mange differentialdiagnoser til MM.
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.