Hønsetyfus er betegnelsen på en specifik infektionssygdom hos hønsefugle forårsaget af enten Salmonella (S.) enterica serovar Gallinarum biovar pullorum eller gallinarum.
Sygdomsudbrud kan optræde på alle alderstrin. S. Pullorum optræder næsten udelukkende i akut form hos helt unge kyllinger, medens udbrud af S. gallinarum oftest forekommer senere i opdrætningsperioden eller hos æglæggende dyr. De kliniske symptomer varierer fra stærkt forstyrret almenbefindende til symptomfri smittebærere. Da bakterierne kan overføres vertikalt, kan de første tegn i en fjerkræflok være reduceret antal kyllinger ved klækning og forøget dødelighed i første levedøgn. Som følge af horisontal smitte vil antallet af svage, nedstemte, utrivelige og varmesøgende kyllinger, der ofte har hvidlig misfarvet diarré og respirationssymptomer, give anledning til forøget dødelighed fra 4.-5. levedøgn til omkring 3 ugers alderen. Hos ungdyr og æglæggere kan hønsetyfus optræde som pludseligt forøget dødelighed. Hos dyrene ses ofte anæmi og reduktion af kam og hagelapper. Ved akutte udbrud kan mortaliteten variere fra få til over 50%.
De patologiske fund hos kyllinger er organsvulst af lever, milt og nyrer, enteritis, uresorberet blommesæk, peritonitis og pericarditis. Ofte findes fra lige synlige til få m.m. store nekrotiske foci i lever, milt, hjerte, lunger og kråse. Hos ungdyr og æglæggere er stærkt svullen, grønbrun, bronzefarvet lever, svulst af milt og nyrer, oophoritis, pericarditis samt petecchiale blødninger i organer og væv et almindeligt fund.
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.