Equin infektiøs anæmi (EIA) skyldes et lentivirus og er udbredt hos dyr af hesteslægten.
Sygdommen overføres med bidende og stikkende insekter og er udbredt over det meste af verden. Den er særlig udbredt i Mellemamerika og det sydlige USA.
Inkubationstiden er oftest 1-3 uger men kan være så lang som 3 måneder.
Sygdommen er karakteriseret ved intermitterende feber, trombocytopeni, anæmi, hurtigt vægttab og ødemer i benene og under bugen. Hvis hesten overlever det akutte stadium, kan den i perioder være uden kliniske symptomer. I nogle tilfælde har sygdommen et mere snigende forløb uden det indledende akutte stadium. Inficerede heste forbliver viræmiske smittebærere for livstid og vil være seropositive. I det akutte stadium ses forstørrede lymfeknuder, lever og milt. Den forstørrede milt kan evt. konstateres ved rektalundersøgelse.
EIA ses især i den varme årstid, idet sygdommen overvejende overføres med stikkende og bidende insekter, såsom hestebremser, myg og stikfluer.
Sygdommen kan også overføres med instrumenter, eller virus kan penetrere opblødt eller læderet hud, fx trykninger fra seletøj.
Føl kan smittes gennem modermælken.
Diffentialdiagnoser omfatter equin viral arteritis (EVA) og andre årsager til feber, ødemer eller anæmi.