Q-feber skyldes den obligat intracellulære bakterie Coxiella (C.) burnetii. C. burnetii er meget resistent over for udtørring, varmepåvirkning og desinfektionsmidler, og den er beskrevet til at kunne overleve mere end et år i mælk og uld, der opbevares ved 4-6 °C. Inficerede dyr vil udskille bakterien i en lang periode - måske livslangt.
C. burnetii er almindeligt forekommende i den danske kvægpopulation. Kvæg udskiller hovedsagligt bakterien i fæces og mælk og er også påvist i placenta. Får og ged udskiller bakterien i større grad gennem kønsvejene, og er i andre europæiske lande årsag til aborter og smitte til mennesker.
Inficerede dyr kan udskille bakterien i store mængder i fødselsmaterialet, men bakterien udskilles også i fæces, urin, sæd og mælk.
Q-feber medfører aborter (sporadiske eller abortstorm) og dødt eller svagtfødt afkom, der vil rette sig uden følgelidelser. Smitten vil kunne persistere livslangt og fungere som subkliniske bærere af smitte, der kan udskilles med sekreter og ekskreter.
Hos drøvtyggere forekommer primært latente infektioner i yver og uterus med risiko for genopblussen og udskillelse ved fødsel. Fertilitetsproblemer i form af tilbageholdt efterbyrd, sporadisk abort og svagtfødt afkom kan forekomme hos såvel drøvtyggere som kæledyr.
Da Q-feber er en zoonose, bør der tages hygiejniske forholdsregler for at undgå smitte til landmænd og dyrlæger. Husdyr antages for at være hovedreservoir for C. burnetii, men katte, hunde, kaniner og fugle m.m. har også været rapporteret som mulig smittekilde til mennesker. Infektionen overføres gennem inhalation af støvpartikler fra aborterede fostre og fostervæsker. Smitte gennem vektorer (flåter m.m.) er også rapporteret samt via ikke-varmebehandlede mælkeprodukter.
Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.