Modtagelse af veterinære prøver julen 2026
Helligdagene i forbindelse med jul og nytår har indflydelse på, hvornår DK-VET kan modtage, analysere og svare prøver. Akutberedskabet er ikke omfattet og holder åbent alle dage.
Almindelig diagnostik
Den almindelige veterinære diagnostik holder lukket mellem jul og nytår.
Sidste frist for modtagelse af prøver til diagnostik fx i forbindelse med eksportprøver, overvågningsprogrammer, mv. er følgende medmindre andet aftales med laboratoriet:
- Tirsdag den 15. december kl. 12: sidste frist for prøver til dyrkning for Tritrichomonas foetus og Campylobacter fetus.
- Mandag den 14. december kl. 9: sidste frist for prøver til andre dyrkningsundersøgelser.
- Torsdag den 17. december kl. 9: sidste frist for prøver til Schmallenberg NT-test.
- Onsdag den 16. december kl. 9: sidste frist for andre prøver end ovennævnte, dog kan bakterieisolater til typning modtages på alle hverdage.
Prøver modtaget frem til disse tidspunkter vil så vidt muligt blive besvaret senest fredag den 18. december. Længerevarende analyser besvares efter nytår.
Prøver modtages igen fra mandag den 4. januar 2027.
Vi anbefaler generelt at vente med at udtage prøver til umiddelbart efter nytår. Prøver, der alligevel modtages i dagene efter ovennævnte tidspunkter eller aftalte frister, vil blive lagt på køl, hvis analyseforskriften tillader det, og vil blive analyseret fra den 4. januar 2027. Prøver til Tritrichomonas foetus dyrkning kan ikke opbevares på køl.
Beredskab
Akutberedskabet for mistanke om klassisk og afrikansk svinepest, mund- og klovesyge, aviær influenza og Newcastle Disease er ikke påvirket af helligdagene og holder åbent alle dage.
Det øvrige beredskab for analyser af kliniske mistanker om andre anmeldepligtige sygdomme end ovenstående har åbent på hverdage. Længere svartider kan forekomme, ligesom det for nogle indsendelser vil være nødvendigt at opbevare dem på køl indtil den 4. januar 2027. Vær opmærksom på, at beredskabsprøver skal varsles. Læs mere om varsling.
Patologivagten modtager kadavere til obduktion på almindelige vilkår i juleperioden. I weekender og på helligdage kan kadavere indleveres via indleveringslugen efter aftale.
Tak for i år og på gensyn i 2027.
Glædelig jul og godt nytår.