Ny analyse til får og geder
Statens Serum Institut tilbyder PCR test for fårets ondartede klovsyge.
Ondartet klovsyge forårsages af bakterien Dichelobacter nodosus og kan være en meget smertevoldende og smitsom sygdom hos får og geder. Ondartet klovsyge starter med infektion i klovspalten og kan brede sig ind i kloven med halthed til følge. Hos nogle får viser sygdommen sig som en let halthed og hos andre som en voldsom halthed, hvor dyret ikke tager støtte på benet. Ondartet klovsyge kan være både en tabsvoldende sygdom og et dyreværnsmæssigt problem. Derfor er det vigtigt, at sygdommen behandles korrekt for at forhindre, at sygdommen spredes til raske dyr og ikke smittede besætninger.
Forekomst af bakterien undersøges ved en species specifik qPCR, der detekterer 16S genet for bakterien. Eventuelle positive prøver undersøges tillige ved multiplex qPCR for tilstedeværelsen af virulensmarkører for høj og lav virulens.
Den samlede pris for begge analyser er 631,00 kr. + moms pr. prøve.
Læs mere om