Mistanke om miltbrand hos husdyr.
Ofte bliver dyret fundet dødt uden forudgående symptomer, men i nogle tilfælde kan feber, dyspnø, kramper og blødninger fra legemsåbningerne iagttages. De patologiske fund ved den septikæmiske form er udsivning af ukoaguleret, mørkt blod fra legemsåbninger og hurtig forrådnelse under luftudvikling i vævene. Der ses blod i legemshuler samt blødninger i alle væv og organer.
Miltbrand er en zoonose. De mest følsomme dyr er drøvtyggere og heste, hvor sygdommen forløber som en perakut eller akut septikæmi. Svin er mindre følsomme, her forløber sygdommen som regel som en lokal infektion i tonsiller og halslymfeknuder (halsanthrax) eller i tyndtarm og mesenteriallymfeknuder (krøsanthrax).
Ved obduktion af et miltbrandkadaver vil der udskilles store mængder sporer til omgivelserne, hvorfor dette skal undgås. Ved mistanke om miltbrand bør der derfor kun udtages en stabiliseret og en ustabiliseret blodprøve fra en perifer vene til diagnostik. Det er vigtigt at huske, at B. anthracis er humanpatogen, og at sporer kun udvikles under aerobe forhold.