Katte dør af muteret virus på Cypern

Et udbrud af Felin Infektiøs Peritonitis blandt katte på Cypern har kostet op mod 300.000 katte livet.

Foto af hvid og orange kat

Sygdommen Felin Infektiøs Peritonitis er en muteret variant af Felin coronavirus (FCoV), der er vidt udbredt på verdensplan, og er relativt almindelig forekommende blandt katte – også i Danmark.

FCoV resulterer oftest i milde tarmbetændelser med få eller ingen symptomer. Men i sjældne tilfælde kan virus mutere og blive til en dødelig variant kaldet Felin Infektiøs Peritonitis (FIP).

Udbruddet på Cypern startede i januar 2023, og det estimeres af lokale dyreværnsorganisationer, at omkring 20-30% af landets katte, hvilket svarer til omkring 300.000 katte, er døde under udbruddet.

"Det er et ret voldsomt udbrud, som vi ser blandt kattene på Cypern lige nu. Vi holder øje med situationen, og det er vigtigt at understrege, at sygdommen ikke er set smitte eller være farlig for mennesker," siger Thomas Bruun Rasmussen, seniorforsker, Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Statens Serum Institut.

Pressehenvendelser 
Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk
Abonner på Nyheder fra SSI

Pressehenvendelser 

Kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på telefon 2260 1123 eller mail presse@ssi.dk

Abonner på Nyheder fra SSI