Fugleinfluenza stadig årsag til sygdom blandt vilde fugle og fjerkræbesætninger i Danmark

Der er dog fortsat lav risiko for smitte til mennesker med den type højpatogen fugleinfluenza H5N8, der siden efteråret er set hos danske fugle.

Billede af fjerkræ 01

Siden efteråret har højpatogen fugleinfluenza været årsag til sygdom blandt vilde fugle og i fjerkræbesætninger i både Danmark og en lang række andre lande.

Siden udbruddet startede, er højpatogen fugleinfluenza pt. påvist i 231 vilde fugle, der er fundet døde i naturen, og der testes fortsat på nye fugle der findes døde. Det er primært H5N8 fugleinfluenza, man har påvist, men der er også fundet enkelte tilfælde af beslægtede virus med subtyperne H5N5 og H5N3.

I samme periode har fugleinfluenzaen ført til udbrud i både store erhvervsbesætninger samt hos hobbyfjerkræ og andre fugle i fangenskab. Indtil videre er i alt 13 besætninger i Jylland, på Sjælland, Langeland og Bornholm blevet ramt. Alle de ramte besætninger var smittet med virus med subtypen H5N8. Og virus er nært beslægtede med de virus, der for tiden påvises i døde vilde fugle.

På den måde er der fortsat smitte med fugleinfluenza blandt vilde fugle. Og der opstår stadig mistanke om fugleinfluenza i danske fjerkræbesætninger.

Mennesker smittet i Rusland

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har meldt ud, at der har været tilfælde i Rusland, hvor fugleinfluenza H5N8 er blevet overført til mennesker.

I forbindelse med et udbrud af H5N8 i en stor fjerkræbesætning i Rusland, er der fundet H5N8-virus hos syv arbejdere. De var alle involveret i aflivning og håndtering af døde, syge fugle.

De syv personer havde ingen eller kun milde symptomer til trods for, at man regner med, at de har været udsat for store mængder virus. Der er ikke påvist person til person smitte.

Kun meget lav risiko for smitte til den almene befolkning

Baseret på de tilgængelige oplysninger vurderer det europæiske center for sygdomskontrol (ECDC), at risikoen for smitte til den almene befolkning er meget lav.

For erhvervsmæssigt udsatte personer vurderes risikoen til at være lav.

Det er således fortsat vurderingen, at der er minimal risiko for smitte med fugleinfluenza H5N8 til mennesker. Man skal dog stadig undgå direkte kontakt med syge og døde fugle.

Lad være med at røre døde fugle

På grund af fugleinfluenzaen opfordrer Fødevarestyrelsen (FVST) derfor folk til at lade være med at røre døde eller syge, vilde fugle.

Man skal i stedet kontakte FVST. De vil så sørge for, at fuglene bliver hentet og sendt til undersøgelse.

Mennesker med tæt kontakt til syge fugle

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer, der er i tæt kontakt med fugle, der mistænkes for at have fugleinfluenza, bruger værnemidler.

Det anbefales også, at disse personer får tilbud om behandling med influenzaforebyggende medicin.

Læs mere

"Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle" (pdf).

Følg resultaterne i vilde fugle

Indrapportering af døde fugle

Kontakt

For yderligere informationer kontakt Statens Serum Instituts presseafdeling på 22601123 eller presse@ssi.dk

DK-VET’s rolle i forhold til influenza hos fugle

  • DK-VET er et konsortie mellem Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet.
  • DK-VET analyserer prøver fra vilde fugle og fjerkræ for fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen visiterer fuglene til undersøgelse og håndterer udbruddene.
  • Influenzalaboratoriet på SSI er, sammen med Københavns Universitet, Nationalt Reference Laboratorium for influenza i fugle, og udfører laboratorieundersøgelserne i forbindelse med beredskabet for fugleinfluenza i Danmark, herunder også detaljerede karakteriseringer af virus.

Statens Serum Instituts rolle i forhold til influenza

  • Statens Serum Institut (SSI) overvåger forekomsten og udviklingen i influenzavirus hos både mennesker og fugle meget tæt.
  • Influenzalaboratoriet på SSI er Nationalt WHO Influenza Referencelaboratorium. Her kortlægges de typer og undertyper af influenzavirus, der rammer danskerne hvert år.
  • Virus karakteriseres helt ned i detalje på arvematerialeniveau. Hvis et nyt virus, som for eksempel H5N8, pludselig skulle optræde hos mennesker, vil det kunne diagnosticeres på SSI.