Spørgsmål og svar om vacciner og sera

Her finder du svar på hyppige spørgsmål om fx leveringstider og ordreafgivelse.

Tankebobler med spørgsmålsteg

Kan ordrer afgives pr. telefon?

Telefonisk bestilling er ikke mulig. Lovgivningen kræver dyrlægens stempel og underskrift på bestillingssedlen/recepten, så Statens Serum Institut (SSI) kan kontrollere, at den bestillende dyrlæge har autorisation. Derudover har SSI brug for besætningsejerens underskrift som accept af bestillingen, da bestillingen sendes og faktureres direkte til besætningsejeren.

Hvor kan jeg finde information om forventet leveringstid?

Forventet leveringstid for de forskellige produkter vil løbende blive opdateret i vores produktoversigt over ikke-registrerede vacciner og sera, når oplysningerne er kendte. For visse produkter kan SSI ikke få oplyst af leverandøren, hvornår produkterne kan modtages på SSI. Så snart SSI kender leveringsdatoen eller produkter er på lager, bliver det oplyst i  produktoversigten. SSI giver ikke besked direkte til kunderne.

Hvorfor er der lang leveringstid?

SSI overtog forsyningen med ikke-registrerede vacciner og sera med kort frist og uden et varelager. SSI har bestilt de vacciner og sera, som er lagervarer, men afventer stadig levering for en række produkter. SSI’s leveringstider er afhængige af, hvornår de eksterne leverandører kan fremsende produkterne. Der er i øjeblikket lange leveringstider og fejltransporter, som forsinker forsyningen.

Kan jeg ringe til SSI og høre nærmere om forventet levering?

Information vedrørende leveringstid for ikke registrerede vacciner og sera kan kunderne finde her på vores hjemmeside eller rette henvendelse på vetvac@ssi.dk eller telefon 5140 1630.

Kan SSI hjemtage ikke-registrerede vacciner og sera fra et apotek i udlandet?

SSI kan desværre ikke hjemtage ikke-registrerede vacciner og sera fra apoteker i udlandet. SSI handler med producenter eller importører, ikke apoteker. SSI er ansvarlig for sikkerheden for produktet og kan ikke vurdere alle apoteker og grossister, der handler med lægemidler. SSI er fuldt bekendt med, at der er akut mangel på visse ikke-registrerede vacciner og sera. SSI gør, hvad der er muligt for at få de ønskede produkter hjem.

Temaer