Rabies (inklusive flagermusrabies) PCR (R-nr. 9163, 9164, 9165)

Indikation

Mistanke om rabiessmitte bør især være rettet mod ræve, hunde, katte, kvæg, får og gnavere, der udviser abnorm adfærd, centralnervøse forstyrrelser, savlen og/eller hydrofobi. Inkubationstiden for sygdommen strækker sig fra få dage og op til måneder, afhængig af indgangsporten for infektionen. Flagermus angrebet af rabies udviser ligeledes abnorm adfærd under deres aktive periode (maj-oktober) i form af nedsat eller manglende flyvefærdighed, hvorved de observeres på jorden eller på lokaliteter, hvor de normalt ikke antræffes (tilstanden kan forveksles med endnu ikke flyvefærdige unger i perioden juli-august). Derved opstår der undertiden kontakt til og bidsår hos husdyr og mennesker, der optager disse flagermus. Hudafsnit, der har været i direkte kontakt med det mistænkte dyr, afvaskes grundigt med vand og sæbe og efterbehandles med fx jod- eller hypokloritopløsning. Ved bidsår skal læge altid kontaktes.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Ved rabies mistankekontaktes den lokale veterinærenhed. Ved bidsager kontaktes desuden egen læge. Bid skal oplyses i anamnesen.

Indsendelser skal varsles til patologivagten 9350 9280 hverdage 8.00-16.00. Desuden skal de varsles på VETmistanke@ssi.dk. 

Undersøgelse for rabies kræver indsendelse af hoved med de øverste halshvirvler af det pågældende dyr eller hele kadaveret (mindre dyr).

Flagermus med abnorm adfærd, der har haft tæt kontakt med husdyr eller mennesker opsamles og aflives under anvendelse af handsker, og hele flagermusen indsendes.

Kadavere/hoveder skal sendes til:
Sektion for Patobiologi
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Sektionsstuen
Ridebanevej 3
1870 Frederiksberg C

Pakken skal mærkes “RABIESMISTANKE”.

Undersøgelsen for rabies foretages af Statens Serum Institut.

Ved samtidig mistanke om BSE/scrapie (kvæg, får, ged) videresendes materialet til undersøgelse i Norge.

Rekvirering

Analysen kan rekvireres på følgende blanketter

Af hensyn til korrekt prøveregistrering skal der altid medfølge en korrekt udfyldt rekvisitionsblanket til indsendte prøver. Blanketten kan enten udfyldes elektronisk og printes eller udfyldes i hånden.

Hvis blanketten ikke kan udfyldes elektronisk, så forsøg at åbne i en anden browser.

Den enkelte prøvebeholder skal ligeledes være mærket med unikke numre/mærker som også er angivet på blanketten. Vær opmærksom på at der for svarmodtager skal være angivet en gyldig e-mail, da alle svar sendes elektronisk via e-mail.

Svar

  • Påvist
  • Ikke påvist
  • Inkonklusiv

Svartid

Analysen udføres mindst en gang ugentligt.

Mistankeprøver analyseres hurtigst muligt efter modtagelse.

Bemærkning

Rabies er anmeldepligtig. Ved mistanke kontaktes den lokale veterinærenhed straks.

Læs mere om:

Analysens princip

Real-time PCR.

Henvendelse

Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik
Veterinær Diagnostik, Virus Laboratoriet

T. 3268 8600
@. afdVMS@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
Fredag kl. 8.00-15.00